Lars Robétjé, som er beredskabsdirektør ved Roskilde Brandvæsen bød velkommen ved åbningen af Water Management Center.

Hvad lærte vi af stormfloden?

I forbindelse med åbningen af Water Management Center i Roskilde i juni 2024, inviterede POSEIDON til en workshop med fokus på udveksling af erfaringer fra stormfloden, der ramte både danske og tyske kyster i oktober 2023. Blandt deltagerne var DMI, flere danske og tyske beredskaber, samt en række private virksomheder, der udvikler mobile løsninger til håndtering af oversvømmelser, som for eksempel watertubes. Workshoppen blev afviklet i samarbejde mellem Corolab, Kiel Universitet og SDU.

Deltagerne ved workshoppen drøftede effektivitet, anvendelighed og begrænsninger ved de forskellige løsninger, der findes, når en stormflod rammer. I denne artikel vil vi fortælle, hvad der blev drøftet.

Udfordringer med bløde løsninger

Der findes effektive, hårde, permanente, fysiske løsninger som diger, pumper og sluser. Men det er dyrt og ikke muligt at sikre alle kystområder på den måde. Særligt husejere og dagsturister, synes at foretrække naturbaserede løsninger og blødere og mere mobile løsninger. Dog er der en del sårbarheder ved denne type af løsning, for eksempel ved forkert opsætning og anvendelse i situationen. Derfor er et af forbedringspotentialerne at samle viden om løsningerne og deres anvendelse i et givent område – og tilbyde træning i korrekt håndtering af løsningerne til beredskaberne.

Får de forskellige aktører talt godt nok sammen?

Samarbejdet mellem kommuner og forsyninger fungerer, men beredskaberne har ikke tilstrækkelig kapacitet. Derudover blev det under workshoppen nævnt, at det er af stor betydning med hvilken hastighed og lethed en watertubes kan lægges ud.

”Det var de danske og tyske deltagere, der udvekslede erfaringer. Der er nemlig lidt forskel på tværs af grænsen”, fortæller Martin Thuesen, udviklingschef hos Corolab.

I Danmark varsles der 36 timer før vandstanden overskrider et kritisk niveau for hver havn eller lokalitet. Det vurderes til workshoppen, at de danske varslingssystemer er gode og nøjagtige. Modsat er der i højere grad behov for forbedring af prognosenøjagtigheden på lokalt niveau i Tyskland.

På tværs af begge lande gav nogle af deltagerne udtryk for, at de ikke var klædt godt nok på til at fortolke dataene lokalt og på den baggrund forberede udsatte områder. Endnu et forbedringspotentiale er organiseringen af de mange forskellige aktører. Når forberedelsestiden er knap, er en klar rollefordeling og kommunikation afgørende.

Hvad kan du gøre?

I en nødsituation er der ofte kun få dage at forberede og organisere sig i. I Tyskland er der forskellige grader af varsler og det kan være svært at gennemskue, hvordan de forskellige grader skal tolkes, hvilken forberedelse der er nødvendig, og hvor man finder mere konkret information om stormfloden. Der kommer hele tiden varsler – og det er langt fra alle som kræver at borgerne aktiveres.

Det er derfor enormt vigtigt, at også civile borgere lærer at beskytte sig selv, når så voldsomme storme rammer. Og netop denne læring kan borgerne i Danmark få gennem et kursus, som er udbudt af Borgerberedskabet. Kurset er gratis og tager to timer, og her vil du som borger lære, hvordan du forbereder, forebygger og afhjælper under en stormflod.

I Tyskland tilbydes der også et kursus, som er tilgængelig for alle borgere. De tilbyder også en gratis e-bog, som beskriver, hvad man kan gøre som boligejer, når voldsomt vejr rammer. Derudover kan man som borger læse om, hvad man gør, hvis ens hus er oversvømmet, hvilke forsikringer der dækker skaderne og meget mere.

Links til mere information: