Factsheet om data og digitale værktøjer i klimatilpasning
To rapporter giver et overblik over data og digitale værktøjer, der anvendes indenfor klimatilpasning, i hhv. Tyskland og Danmark.
Denne artikel vil kort introducere de to rapporter “Climate adaptation plans – mapping of tools and knowledge in the Danish project region” (Drenck, 2024), som er udarbejdet af POSEIDONs tidligere partner LNH Water ApS og “Climate adaptation plans – mapping of tools and knowledge in the German project region”, som er udarbejdet af Thomas Einfalt fra hydro og meteo GmbH. Du kan læse de to rapporter her .
Anja Wejs fra NIRAS og Thomas Einfalt fra hydro & meteo GmbH, har derudover skrevet et factsheet, hvor de giver et samlet overblik over data og digitale værktøjer, samtidig med at de reflekterer over de to rapporter og sammenligner udviklingen i Danmark og Tyskland. Desuden fremgår det, at manglende indsigt i og forståelse af data blandt brugerne af værktøjerne i værste fald fører til fejl i risikovurderinger og en socialt skæv prioritering af klimatilpasningen. Læs factsheetet her .
Rapporten om Danmark gennemgår de digitale værktøjer, der er indenfor klimatilpasning målrettet kommunerne og viser vandrelaterede risici som stormflod, nedbør, vandløb og grundvand. Værktøjerne er især screeningsværktøjer indenfor forskellige typer oversvømmelser og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Den tyske rapport fokuserer på grænseregionen, som der arbejdes med i POSEIDON. Derfor har rapporten fokus på Nordtyskland, og det vides ikke, hvordan forholdene er i de resterende områder i Tyskland. Rapporten fremhæver, at håndteringen af vand i Slesvig-Holsten er fragmenteret på grund af forskellige love og begrænsede ressourcer i kommunerne. Den faglige ekspertise i kommunerne varierer, da de små kommuner ofte ikke har de nødvendige personaleressourcer til at håndtere spørgsmålet om klimatilpasning i fuldt omfang. Men en ny national lov i Tyskland kræver, at man har lokale klimatilpasningsløsninger.
Modeller og risici
I Danmark udarbejder kommunerne deres klimatilpasningsplaner frivilligt som en del af Klimaalliancen, støttet af Realdania og koblet til en certificeringsordning af C40. Rapporten anbefaler, at Tyskland lader sig inspirere af den danske model, når de skal udarbejde deres klimatilpasningsplaner.
Alle værktøjer er udviklet til forskellige formål og det sætter krav til at brugeren forstår de bagvedliggende forudsætninger for at bruge dem korrekt. Værktøjet HIP, der anvendes til at screene for terrænnært grundvand, forudsætter for eksempel, at afvandingsforholdene ikke ændrer sig i fremtiden, heller ikke ved stigende havniveau. Det betyder, at den aktuelle risiko for oversvømmelser kan blive forkert estimeret. Et andet værktøj, KAMP, er primært tænkt som et screeningsværktøj, der giver brugerne en foreløbig forståelse af de økonomiske værdier i et oversvømmet område. De økonomiske værdier er imidlertid baseret på ejendomsværdier, i stedet for omkostninger til reetablering af en skade. Det betyder at en mindre skade på en ejendom med høj værdi, kan medføre en højere økonomisk skade i værktøjet, end en ejendom med stor skade men lav værdi. Der er således risiko for at områder med høje ejendomsværdier prioriteres højere end områder med større faktiske skader, hvis brugeren ikke er opmærksom på de bagvedliggende forudsætninger.
Selv om mange værktøjer er tilgængelige, fremgår det af factsheetet, at det ikke altid er tydeligt, hvilke data, værktøjer og metoder, der anvendes i kommunerne. Konsulentudarbejdede planer er generelt mere transparente end planer udarbejdet internt i kommunerne. Transparens i dataarbejdet er essentielt for at kunne vurdere grundlaget for klimatilpasningsplanerne, da arbejdet med data og fortolkningen af disse, har en indflydelse på udfaldet og de beslutninger som der efterfølgende træffes, eksempelvis om prioritering af indsatsområder for klimatilpasning.
Fra spredte indsatser til ny lovgivning i Tyskland
I Tyskland har indsatsen med klimatilpasning i mange år været afhængig af lokal vilje. Sidenhen har der været øget fokus på at understøtte denne tilpasning med offentligt tilgængelige, gratis data og kort.
I Slesvig-Holsten havde kun en mindre del af kommunerne udarbejdet planer for klimatilpasning før lovændringen i sommeren 2024. Derfor har deres forvaltningsdistrikt (kaldet Kreis, og som er en sammenslutning af kommuner) nu etableret en særlig støttefunktion, der skal hjælpe især de små kommuner med den nye, obligatoriske proces.
Grundlæggende data til klimatilpasning er offentligt tilgængelige, men kræver ofte yderligere bearbejdning og fortolkning for at identificere hotspots og anbefale konkrete foranstaltninger. Det gælder for eksempel oversvømmelseskort for skybrud og kystområder samt klimafremskrivninger fra nationale databaser.
Flere værktøjer understøtter kommunernes arbejde. Blandt de vigtigste er et “Hochwasserpass”, der vurderer den enkelte ejendoms robusthed mod oversvømmelser, de landsdækkende regn-intensitetsdata fra KOSTRA 2020 og en ny skybrudsportal med radarbaserede data siden 2001. Derudover findes der lokale varslingssystemer, eksempelvis i Hamborg og Flensborg.
Anbefalinger til fremtidig udvikling
Sammenligningen viser, at Danmark har flere digitale værktøjer end Tyskland indenfor klimatilpasning. Tyskland er til gengæld midt i en hurtig omstilling til obligatorisk klimatilpasning, bakket op af nationale dataplatforme, men begge lande står over for en betydelig læringsopgave hos kommunerne.
Fælles for de to lande er, at kvaliteten af klimatilpasningen i høj grad afhænger af kommunernes evne til at forstå og anvende de data, som de bygger beslutninger på. Uden et solidt fagligt fundament risikerer både Danmark og Tyskland at under- eller overvurdere nuværende og fremtidige risici, at prioritere forkerte områder og løsninger samt træffe valg, der uforvarende øger den sociale ulighed i mødet med klimaforandringerne. I factsheetet konkluderer Anja Wejs og Thomas Einfalt derfor, at der er et behov for kapacitetsopbygning i kommunerne.
Da udviklingen af værktøjer går hurtigt, giver rapporterne kun et øjebliksbillede af situationen ved udgangen af 2024.
Link til værktøjer:
- En god og informativ side om klimatilpasning: https://klimatilpasning.dk/borger
- Det tyske klimaatlas: https://www.dwd.de/EN/climate_environment/climateatlas/climateatlas_node.html (udviklet af den tyske vejrtjeneste DWD)
- Det danske klimaatlas: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas (udviklet af den danske vejrtjeneste DMI)